Hvor arbejdede fangerne henne ?

Som en del af Ems-Rheinstellung skulle de oprindelig ca 3.000 fanger fra Versen-lejren grave forsvarsværker foran Meppen, der var vigtig pga dens 2 broer over Ems.

Forsvarsværkerne bestod af skyttegrave med maskingeværreder. Arbejdet var uddelegeret til den store, tyske entrepenørkoncern Hochtief, som “lejede” arbejdskraft hos SS.
Skyttegravene strakte sig fra toppen af halvøen Bergham vest om Esterfeldskoven og Meppen, ned til Ems-floden – en strækning på 5-6 kilometer. Ser man luftfotos fra april 1945 kan man gætte på, at fangerne har gravet mindst den dobbelte strækning på de ca. 4 måneder Versenlejren eksisterede som udekommando fra Neuengamme.
Fangerne blev hver morgen kørt i tørvevogne på den dengang eksisterende Moorbahn fra Versenlejren via Versen by til Alter Krug ved Auf dem Marsch. Herfra marcherede de udpinte og hungrende Häftlinge til deres arbejdssteder – som jo kunne ligge flere kilometer væk.

Alter Krug var dengang en beværtning, hvor SS’erne kunne mæske sig med øl. Her lå også “tegnestuen”.

Arbejdet viste sig at være fuldstændig meningsløst. En tysk kilde (1) skriver, at stillinger ved Esterfeld var ubemandede, da canadierne kom den 6. april 1945. En anden kilde skriver om en kamp, der varede ca en time ved Alter Krug.

 
 Gule streger markerer stadig eksisterende løbegrave,  set ved selvsyn i perioden 1996 – 2004 
tegnetversen kort.jpg (812×1120)

(1) fra bogen “Als unser Kirchturm verschwand” 3. udg. p .36.